Parterapeut i Charlottenlund

20 september 2016 Mie Clemensen

Hvor kan man egentlig gå i parterapi? Er det overhovedet noget for os?

Parterapeut Hans Jørgen Juhler holder til i Charlottenlund – kun 15 min. væk fra centrum af København og 10 min. fra Hellerup og Lyngby. 

Han er psykoterapeut og tilbyder både individuel terapi og terapi for kærestepar og ægtepar. Hans Jørgen Juhler tager udgangspunkt i de enkelte par og deres problemstillinger og trækker ikke bare en parforholdsskabelon ned over hovedet på parret. Det er i erkendelse af, at alle mennesker og derved også alle parforhold er forskellige. 

Hans J. Juhlers udgangspunkt i en terapisession vil være at få de stridende parter til at stoppe op og se deres konflikt i øjnene. Som terapeut er hans opgave at hjælpe parret med at sætte ord på de følelser der er med til at optrappe konflikten, så de bliver bevidstgjort og præsenteret for vedkommende selv og for den anden part. 

For Hans J. Juhler er det meget vigtigt, at parret føler at der er en god kemi mellem terapeut og klient. Derfor tilbyder han en gratis forsamtale på 30 min. for at parret kan vurdere, om det er det rigtige sted for dem at søge hjælp.
Juhler arbejder ud fra tesen om, at et parforhold kan vare livet ud, og at kærlighed, intimitet og nærhed med en fælles indsats kan genopbygges efter konflikt- og problemfyldte perioder.
Det er dog vigtigt at finde ud af, hvad det er der sker når kommunikationen i parforholdet bliver meget negativ og hvordan man skal reagere, når den gør det.

Som parterapeut vil Hans J. Juhler hjælpe parret med ikke længere at gå aggressivt frem mod hinanden, men i fællesskab gå nysgerrigt frem mod problemerne for at få afsløret, hvad der er der har sneget sig ind i hverdagen og skabt en kløft imellem dem. 
Med sin mangeårige erfaring vil han derefter prøve at hjælpe parret frem til en gensidig forståelse af hinanden og at genskabe kontakten imellem dem. Det vil danne fundamentet for at indføling og nærhed igen kan blomstre op og skabe nye reaktionsmønstre. 

Juhlers parterapi er også for dem der måske føler sig nervøse eller utrygge ved at starte i terapi. Målet med terapisessionerne er at få parret til at indse at de og deres følelser er almindelige og i orden som de er. Fokus vil ligge på reaktionsmønstre og teamwork og ikke på hvem der er god/dårlig. 

Kontakt post@hjjuhler.dk for mere information. 

Flere nyheder