Svært ved at kvitte smøgerne? Prøv at ryge e-cigaretter i stedet

07 september 2016 Emilie Jacobsen

Vi ved alle sammen, at det er usundt at ryge, men for mange af os er det bare rigtig svært at stoppe alligevel. De fleste har prøvet det meste gennem årene. Når det har været nytår, og nytårsfortsættet endnu en gang har været at holde op med at ryge, har man kastet sig ud i en kold tyrker, at bruge nikotinplaster eller at tygge nikotintyggegummi som en besat. Ofte har det ikke hjulpet noget. Man har været tilbage ved cigaretterne igen hurtigt efter. Det er ærgerligt at få endnu et nederlag på den måde og endnu en gang blive bekræftet i, at man ikke kan finde ud af at holde op med at ryge. 

Næste gang du vil holde op med at ryge, kan du derfor lægge en helt anden strategi. Du kan skifte til at ryge e-cigaretter i stedet for rigtige cigaretter. De fleste vil gerne holde op med at ryge, fordi det er usundt for dem selv og deres omgivelser. Selvom e-cigaretter heller ikke er helt sunde, er der studier, der peger på, at det er op til 95 % sundere at ryge e-cigaretter end at ryge almindelige cigaretter. Hvis du gerne vil gøre noget godt for dit helbred, men simpelthen ikke kan slippe cigaretter, kan det derfor være en god løsning. 

Grunden til, at e-cigaretter er så meget sundere, er, at de kemikalier, der gør cigaretterne så usunde ikke er tilstede i e-cigaretterne. Det gør, at også passiv rygning med e-cigaretter bliver mindre skadeligt. 

En e-cigaret fungerer på den måde, at et varmelegeme varmer en væske op. Det gør, at væsken fordamper, så man kan inhalere den. Lidt lige som når man inhalerer røgen fra en cigaret. Væsken eller e-juice, som den også kaldes, er tilsat smag og nogle gange også nikotin. Man kan få en lang række forskellige smagsvarianter til sine e-cigaretter. Det kan være banan, blåbær, kaffe eller lakrids. Man vil derfor opleve, at en e-cigaret lugter og smager bedre end en almindelig cigaret. Andre vil derfor ikke i samme grad kunne lugte på ens tøj, at man er ryger. Det er også en fordel. Når man selv er ryger, kan man ikke lugte det, men andre kan med det samme lugte, at man stinker langt væk af cigaretrøg. Det er endnu en ting, der er rar for ens omgivelser ved, at man holder op med at ryge. Det gælder både ens familie, venner og kolleger, der nok vil være glade for at slippe for lugten. 

Flere nyheder